z13

Der er utvivlsomt mange små børn, der i årenes løb har drømt om at blive skuespiller. De har drømt om at være dem inde i fjernsynet, der fik dem til at le, græde og sidde spændt med hvide knoer. Som tiden går, er der dog mange, der forlader den drøm til fordel for andre jobs, de mener er mere virkelighedsnære. Enkelte beholder dog drømmen dybt inde i maven, men det kan være svært at vide, hvordan man helt bestemt skal gribe det an. Ikke mindst, hvis man bor i Danmark, hvor karrieremulighederne er relativt få. Det betyder dog ingenlunde, at man bør give op på drømmen. 

Specialisering

Grib enhver mulighed

Det første du bør gøre, er at få noget erfaring, du kan skrive på CV’et. Prøv at frekventere de forskellige castinghjemmesider, der trodsalt findes i Danmark. Der vil du kunne finde auditions til at lige fra at være statist til en mere central rolle i en reklamefilm. Allerede da kan det også være en fordel at specialisere sig. Det er nok de færreste, hvis barnedrøm var at blive skuespiller i reklamefilm, men hvis du er god til det, bør du gribe muligheden. Får du i stedet ros for din stemme, kan det være, at du skal prøve karrieren som stemmeskuespiller. Så kan du få lov til at lægge stemme til de tegnefilmsfigurer, du så som barn, og som du ikke anede var en skuespiller bag. 

Fritid

Øv dig i fritiden

Har du ambitioner om at arbejde dig videre op af rangstigen, er det dog ligeledes vigtigt, at du rent teknisk får udviklet nogle evner. Det kan man gøre på mange måder, men en af de oplagte indgange er naturligvis at bruge sin fritid på noget skuespil. Bor du i en af landets større byen, bør det være nemt at finde sådan en forening. Ud over bare at øve dig, kan du derigennem også få opbygget et netværk inden for den verden, du gerne vil ind i. Mange nævner, at det er sådanne steder, de hører om de bedste muligheder og auditions. Derudover er det dog også bare en oplagt mulighed for at lære teknikker på scenen såvel som til auditions fra nogle af dem, der har været i branchen i langt flere år. Det kan redde en fra en række fejltagelser og give en vis fordel.

Med internettets mange muligheder lige ved fingerspidserne, har du sågar mulighed for at lave dine egne produktioner og vise dine evner på den måde. Har du mod på det, kan du altså også gribe dine skuespillervenner under armen og give dig i kast med dit eget projekt for at vise, hvad du kan. Den slags viser både, at du er kreativ, viljestærk og har styr på branchen på en helt anden måde, end mange andre skuespillere. Derudover er det selvfølgelig også oplagt materiale for CV’et.